​

Ændringer i klosterets jordtilliggender gennem tiderne

 

I 1699 rådede klosteret over ca. 2.000 tdr. land eller godt 1.000 Ha. Dette store jordtilliggende var en væsentlig forudsætning, for at den økonomiske drift af klosteret kunne hænge sammen.
Gennem tiden, men primært fra midten af 1800-tallet, er størstedelen af denne jord frasolgt, så klosteret i dag kun ejer ca. 13.000 m2 eller ca. 1,3 Ha. eller ca. 2½ Td. land. Den tilbageblevne jord er den store have samt gårdspladserne rundt om klosterbygningerne.

Klosterets jordtilliggender opdeltes i Hovedgårdsjorden, Huslodderne og Bøndergodset.

 

Hovedgårdsjorden

Ved oprettelsen af det adelige jomfrukloster i 1699 opgives hovedgårdens jordtilliggende til 24 tdr. hartkorn, svarende til ca. 184 tdr. land.

En opgørelse i 1860 viser, at dette areal er stort set uændret.

Fra 1853 var det meste af hovedgårdsjorden bortforpagtet. Forpagtergården lå øst for klosterets hovedbygning (hvor nu bibliotek og Sortebrødre Plads er).

Fra 1907 - 1923 solgtes i tre omgange størstedelen af avlsgårdens jord til kommunen, i alt ca. 130 tdr. land.

Efter salget af det meste af jorden til kommunen blev forpagtergården nedrevet i 1937.

På de frasolgte jorder anlagdes omkring 1908 kvarteret mellem klosteret og Østre Kirkegård (Dronning Margrethes Vej, Kong Haralds Vej, Kong Magnus Vej) og i 1929 store dele af Konge- og Dronningevejs-kvarteret helt ned til den nuværende Klostermarksskole.

I 1934 besluttede byrådet at anlægge en park mellem Berte-Margrethe Anlægget og det nye villakvarter, Folkeparken. Den blev anlagt i perioden 1935-38 som beskæftigelsesprojekt.

 

Huslodderne

For at sikre arbejdskraft til klosteret udlagdes huslodder i nærheden af klosteret.

Omkring 1830 omtales 21 huse. 9 Klosterhuse med hver 3 tdr. land og 10 Sankt Agnes Huse med lidt mindre jordlodder samt to jordløse huse.

I 1927 blev de sidste Klosterhuse nedrevet og en del af Sankt Agnes Husene samt de to jordløse huse blev ligeledes nedrevet. Tilbage blev fem Sankt Agnes Huse, kun med havelodder.

 

Bøndergodset

Siden oprettelsen af det adelige jomfrukloster har bøndergodset udgjort ca. 191 tdr. hartkorn, svarende til ca. 1.800 tdr. land. Der var i alt 24 fæstegårde og 41 fæstehuse. Gårde og huse lå i Veddelev, Jyllinge, Gundsømagle, Gerdrup, Gundsølille, St. Valby, Svogerslev, Vindinge og Kamstrup.

Efter loven om fæsteafløsningen i 1861 begyndte salget til arvefæste. I 1919 ophørte arvefæstet med en ny lov og den sidste forbindelse mellem klosteret og dets bøndergods blev ophævet.

Mindre jordstykker er blevet solgt.

 

Frasalg i nyere tid

• Et jordstykke mod Algade (Fællesbageriet og Sparekassen) i 1950.

• Et jordstykke ved hjørnet af Dronning Margrethes Vej og Ved Klostermuren (til kommunen med henblik på byggeri af nyt bibliotek) i 1950.

• Klostermarken og Berthe-Margrethe Anlægget (til kommunen) i 1950.

• Sankt Agnes Husene til parcelhusbyggeri i 1950.

• Et mindre jordstykke (til parkeringspladsen ved Sparekassen) i 1958.

• Den tidligere klosterforvalterbolig med tilhørende park og allé (til Roskilde Kommune) i 1971.

• Et areal ved siden af det nu opførte bibliotek til en udvidelse af biblioteket i 1971.