Klosteret og Domkirken | roskilde-kloster

Roskilde adelige Jomfrukloster og Domkirken

Roskilde adelige Jomfrukloster har sin oprindelse i Sortebrødreklosteret i Roskilde fra 1231. Efter reformationen blev klosteret nedrevet og byggematerialerne anvendtes blandt andet til at opføre "Sortebrødregård", den herregård, som i dag er Roskilde Klosters hovedbygning.

Ofte - men fejlagtigt - mener mange, at klosteret har hørt under Domkirken.

Det har aldrig været tilfældet, hverken før eller efter Reformationen.

Men der er mange relationer mellem Roskilde Kloster og Roskilde Domkirke.

Fra 1701 til 1717 varetog sognepræsten ved Domkirken den kirkelige betjening af Klosterkirken.
I mange år ejede Roskilde adelige Jomfrukloster Sankt Andreas Kapel i Domkirken. Det blev brugt som klosterets begravelseskapel. Lige uden for kapellet var klosterets lukkede stol.
Senere har Jomfruklosteret fået en anden privat stol på Domkirkens galleri.
På klosteret hænger en stor mindetavle og flere tavler med adelsvåben, som alle oprindeligt har haft deres plads i Domkirken.
Endvidere er en af klosterets patronesser begravet i et af de fornemme adelskapeller i Domkirken, Krags Kapel.
Domorganist Hans Matthisson-Hansen orgel fra 1857 er opstillet i Klosterkirken.
Endelig har klosteret i dag et tæt samarbejde med Domkirken blandt andet gennem det såkaldte "Kulturstrøg i Roskilde.

Sankt Andreas Kapel

Sankt Andreas Kapel blev oprindeligt stiftet af den rige adelsslægt Lunge i 1396.

Ved oprettelsen af Roskilde adelige Jomfrukloster ønskede den ene stifterinde, Berte Skeel, at sikre de adelige jomfruer en fornem begravelse, og købte derfor kapellet til anvendelse som begravelseskapel for klosteret.

Kapellet oprettedes ved et skøde af d. 6. september 1700 udstedt af Stiftsøvrigheden og fik kongelig stadfæstelse d. 28. samme maaned.

I kapellet var opsat en indskrifttavle af sten med udhugget tekst. Den er nu indsat i muren i Roskilde Klosterkirke. Teksten oplyser, at "fru Berte Skeel har købt og betalt dette Kapel af Roskilde Domkirke og givet med al sin Brug til Roskilde Jomfru Kloster, som, saalænge Klosteret er til, skal høre det til."

I Sankt Andreas Kapel var opstillet i alt 28 kister i selve kapellet og i den under-liggende krypt. I 1827 blev disse kister begravet på Domkirkepladsen, krypten blev opfyldt og kapellet overdraget til Domkirken.

Senere igen er kisterne flyttet til klosterets gravsted på Gråbrødre Kirkegård.

Lige uden for Sankt Andreas Kapel havde Roskilde adelige Jomfrukloster sin egen lukkede stol. Den blev opsat i 1705 og var indrettet som et pulpitur i arkaden lige uden for kapellet og lige over for orgelet. Denne lukkede stol (og adskillige andre) blev fjernet i forbindelse med den store renovering af kirken i 1860-erne.

Som erstatning fik klosterets konventualinder råderet over en anden privat, lukket stol på galleriet i kirkens nordside, lige ved siden af Kong Christian d. 4.s kongestol.

Roskilde Klosters beboere har stadig fortrinsret til denne stol.

Indskriftstenen

Som nævnt er indskriftstenen fra Sankt Andreas Kapel i Domkirken nu flyttet til Roskilde Klosters kirke. Her er stenen nu indfældet i klosterkirkens indvendige vestmur, lige ved siden af Matthisson-Hansen orgelet.

Matthisson-Hansen Orgelet

Roskilde Klosterkirke har et smukt lille orgel, som oprindelig har tilhørt Domorganist Hans Matthisson-Hansen (1807-1890).

Matthison-Hansen blev allerede som 25-årig ansat som domorganist ved Roskilde Domkirke og virkede som sådan til sin død.
Da han i 1857 samtidig havde 50-års fødselsdag og 25-års jubilæum, fik han det fine instrument i gave af sine beundrere!

Orgelet var opstillet i hans hjem i Bondetinget.

Orgelet er udlånt fra Roskilde Museum og vedligeholdes af Himmelev Sogn.

Våbentavler

Fra Domkirken stammer også de 7 våbentavler, som er ophængt i Roskilde Klosters hovedbygning i trapperummet. Disse våbentavler med hver to adelsvåben formodes at have været ophængt i den oprindelige stol i pulpituret i arkaden uden for Sankt Andreas Kapel.

Krags Kapel i Domkirken

Sophie Juel var datter af Danmarks store søhelt Niels Juel og hans hustru Margrethe Ulfeldt, medstifterinde af Roskilde adelige Jomfrukloster. Sophie Juel er født d. 28. august 1664.

Margrethe Ulfeldt var sammen med den anden stifterinde, Berte Skeel jomfruklosterets første patronesser fra oprettelsen i 1699.

Efter Margrethe Ulfeldts død i 1703 indtrådte tre af hendes børn, Knud, Sophie og Vibeke Juel i klosterets patronat på Juel-siden. Sophie Juel fungerede som klosterets patronesse til sin død d. 5. oktober 1722.

Sophie Juel var gift med Geheimeråd og Øverste Deputeret ved Finanserne Niels Krag til Egeskov. Hun er begravet sammen med sin mand i Roskilde Domkirke i Krags Kapel.

Krags Kapel er indrettet af Otto Krag i 1649 i det tidligere "Betlehems Kapel". Det ligger under Domkirkens Søndre Tårn.

Otto Krag (1611-1666) og hans hustru, Ane Rosenkrantz (1609-1688) ligger begravet i kapellet i kister, mens sønnen Niels Krag (1653-1713) og dennes hustru Sophie Juel (1664-1722) samt disses søn, Otto Christopher Krag (1692-1714) ligger i marmorsarkofager forrest i kapellet. I krypten under kapellet står yderligere ni kister.

Indskriften på Sophie Juels gravplade

HER HVILER HÖY=ÆDLE OG WELBAARNE FRUE SOPHIA JUEL TIL TOTTERUPHOLM FÖD TIL WERDEN Aõ MDCLXIV(1664) 28 AUG. AF BERÖMELIGE FORÆLDRE MINDRE VED DERES ADEL OG HERKOMST END MANDIGHED OG DYD. FADEREN DEND KIECKE SIÖEHELT GEN.ADM. NIELS JUEL TIL TÅSINGE, RIDDER AF ELEPHANTEN, MODEREN DEND FORNUFTIGE FRUE MARGRETHE UHLFELT TIL TOTTERUPHOLM. HENDES EGTESKAB SVAREDE TIL HENDES AFKOM IDET HUN Aõ MDCLXXXII (1682) 8DE FEBR BLEF GIFT MED HERR GEHEIMERAAD NIELS KRAGH TIL EEGESKOV, RIDDER, ÖVERST=DEPUTERED TIL FINANTZERNE, HVIS RYGTE OG ROES I ALES MINDE LEVER. MED HVILKEN HUN I 31 AARS EGTESKAB AFLEDE 6 SÖNNER OG 9 DÖTTRE HUORAF DEND EENE SÖN OG DE SYV DÖTTRE ENDNU LEVER. SIELF HAVDE HUN HER SAA LEVED, AT HUN MED EN CHRISTEN FRIMODIGHED ANSAAE SIN DÖD PÅ EEGESKOV Aõ MDCCXXII (1722) DN 5 OCTOB. SOM SIN INDGANG TIL LIVED OG EFTER AT HUN I 63 AAR 1 MAANED OG 7 DAGE HAVDE LADET SIT LIUS HER SKINNE FOR MENNISKEN, MÆTTES HUN NU HISSET AF GUDS ANSIGTES HÖYTIDELIGE BESKUELSES SKINN MEDENS AT LEGEMED WENTER SIN FORKLARELSE WED DOMMERENS KOMME I SKYERNE.

MED TROENS BÖRN IGIEN AF STÖVED AT OPSTAA

MED PALMER UDI HAAND TIL LIVED AT INDGAA

TIL DEND FRYD INGEN KAND BEGRUNDE

GUD OS DET SAMME AF NAADE UNDE.

Smedejersgitteret

Den dobbeltfløjede smedejernsdør, der mod øst vender ud til Søndre Kirkeskib, stammer fra Roskilde adelige Jomfruklosters begravelseskapel, Sankt Andreas Kapel. Gitterdøren var oprindeligt bekostet af klosterets ene stifterinde, Margrethe Ulfeldt, men blev i 1827, da dette kapel overgik fra klosteret til Domkirken flyttet til sin nuværende placering. Klosteret har stadig nøglen til Krags Kapel.

Nøglen til Krags Kapel i Domkirken

I Roskilde Klosters store pemgeskab opbevares den originale nøgle til det gitter, der oprindeligt sad foran Sankt Andreas Kapel, og som nu pryder Krags Kapel.

Kulturstrøget i Roskilde

Roskilde Kloster ligger på det såkaldte Kulturstrøg, som fysisk er parallelstrøg til hovedgaden Algade, og som samler en række af Roskildes store kultur-institutioner, nemlig Roskilde Bibliotek, Roskilde Kloster, Roskilde Museum, Palæfløjen, Museet for Samtidskunst, Byens Hus og Roskilde Domkirke.

I dette regi samarbejder institutionerne blandt andet om den store, årlige Lysfest samt en række større og mindre kulturarrangementer. Herudover samarbejder man om Kultur-strøgets fysiske udtryk og om dets ud-vikling.

Se mere om Kulturstrøget her