GENERELT

Roskilde Kloster har i henhold til fundatsen tre formål:

• Stiftelsens hovedformål er mod et nærmere fastsat vederlag at yde bolig til personer, der opfylder en række nærmere angivne betingelser,

• Stiftelsen skal yde hæving efter nærmere regler og,

• Stiftelsen skal vedligeholde og formidle klosterets enestående kulturarv.

 

I år, hvor klosteret fylder 318 år, kan man glædes over, at det stadig er muligt at leve op til disse formål, skønt de naturligvis har undergået en lang række ændringer, siden de tre adelsdamer, Margrethe Ulfeldt og Berte Skeel i Roskilde i 1699 og Karen Brahe i Odense i 1716, oprettede deres stiftelser.

 

BOLIGUDLEJNING OG HÆVING

Formålet med at udleje boliger er nemt at opfylde med den herlige beliggenhed, de flotte rammer og den store herlighedsværdi sammenholdt med en trods alt rimelig husleje. Det betyder også, at der er en lang venteliste, som pt. er lukket for opskrivning. Og heldigvis har der ikke været nogen udflytninger i 2016.

Hævingen er heller ikke det store problem. I dag er der kun to konventualinder tilbage, som modtager denne form for "understøttelse", som i øvrigt ikke er nogen alvorlig belastning af klosterets økonomi, da beløbet ikke er reguleret i mange år. Hver af de to konventualinder modtager nemlig 1.000 kr. om året.

 

Det sidste formål har at gøre med at holde bygninger og omgivelserne i god og forsvarlig stand samt at vedligeholde alle vores malerier, kunstgenstande, bibliotek og inventar. Desuden har klosteret en stor formidlingsopgave omkring klosterets historie og kulturarv.

Det er især vedrørende dette sidste formål, at klosteret har både store glæder og store udfordringer.

 

KULTUR

Den store interesse, der fortsat vises klosteret er meget glædelig. Det gælder de mange gæster, der kommer på rundvisninger, til gudstjenester eller til arrangementer på klosteret. I 2016 var der igen omkring 5.000 besøgende.

Det gælder også roskildenserne generelt og Roskilde Klosters Venner specielt. Venneforeningen er blevet en stor hjælp for klosteret; både som klosterets ambassadører og gennem den store økonomiske støtte til klosteret. Også TV har fået øje på klosteret; både TV2 og DR har i 2016 været her for at optage afsnit til historiske serier.

Klosteret deltager meget aktivt i Roskildes kulturliv. Det foregår blandt andet i regi af det såkaldte "Kulturstrøg i Roskilde", hvor alle kulturinstitutionerne i bymidten arbejder sammen. Det er blandt andet dette samarbejde, som planlægger og gennemfører den meget store, årlige lysfest i byen.
Karen Brahes Bibliotek og klosterarkivet bliver fortsat brugt en del af historikere, både professionelle og amatører.

Digitaliseringen og registreringen af klosterets samling af gamle kort og bygningstegninger er blevet endelig færdiggjort, og dette ret fantastiske projekt er nu frit tilgængeligt på Roskilde Lokalarkivs hjemmeside.

Livgardens koncert i klostergården i september var som sædvanligt meget velbesøgt. Koncerten er nu en fast tradition, som også er integreret i Roskildes store Schubertfestival - "Schubertiaden".
 

VEDLIGEHOLDELSE

På den anden - og lidt mere problematiske side er vedligeholdelsen af bygninger og inventar, selv om det trods alt er lykkes at gennemføre en række tiltrængte projekter med stor velvilje fra fonde. I 2016 fik klosteret afsluttet renoveringen af stuerne ved siden af riddersalen og fik gennemført det store projekt med renovering af gange og trapper i Damernes Fløj. Endvidere er begge toiletter i hovedbygningen blevet renoveret. Toiletterne er nu helt moderniserede - naturligvis i den oprindelige stil - og den helt store forbedring er, at der nu - efter mere end 450 år - er indlagt varme!

En utæthed i taget, som var ganske svær at finde, gav store problemer med fugt i to lejligheder, men det er nu udbedret og lejlighederne malet.

Derudover er der naturligvis som altid udført småreparationer og nødvendig vedligeholdelse.

I horisonten kan man se store projekter, hvis klosteret fortsat skal fremstå i velholdt stand. En arkitektrapport viser, at der inden for en overskuelig tid skal bruges mindst 8 - 9 mio. kr. til diverse renoveringsprojekter - og det er formentlig meget lavt sat!

Så der er stadig store udfordringer med at drive de mange kvadratmeter inde og ude, med det meget begrænsede indtægtsgrundlag klosteret har. Derfor er klosteret naturligvis overmåde taknemligt over for alle dem, som hjælper klosteret enten direkte eller indirekte; fondene, Roskilde Klosters Venner, Roskilde Kommune, beboere og ansatte, samarbejdspartnere, ikke mindst i Kulturstrøget samt de mange gæster.

 

STIFTERINDERNE

Som sædvanligt er det værd at mindes de tre stifterinder, Berte Skeel og Margrethe Ulfeldt i Roskilde og Karen Brahe i Odense. Uden deres fremsynethed, samfundsmæssige forståelse og generøsitet, ville der ikke være noget kloster i dag. De tre og mange senere patroner og patronesser fortjener at blive æret for deres indsats for den nu 318 år gamle stiftelse. Så er det den nuværende direktions, personalets og beboeres opgave at lade sig inspirere til at videreføre stiftelsen på en nutidig måde, men i stifterindernes ånd og på det grundlag, der er skabt gennem generationer.

 

DEN IUELSKE STIFTELSE

Der er også grund til at mindes en anden velgører, nemlig konventualinde Sophie Hedevig Juel, som boede på klosteret frem til sin død i 1761.

Sofie Hedevig Juel købete en ejendom i Roskilde og etablerede i 1761 fribolig for en trængende enke af hendes nærmeste slægt og samtidig donerede hun 1.500 Rdlr. til enkens pension og husets vedligehold.

Den Iuelske Stiftelses hus lå lige uden for klosteret, på hjørnet af det nuværende Sankt Peders Stræde og Algade. Stiftelsen var ikke en del af klosteret, men blev ledet af klosterets priorinde og de fire ældste konventualinder.

Det var i øvrigt ved at gå helt galt allerede fra starten, idet søsteren til stifterinden, der fungerede som administrator, formøblede en stor del af formuen. Men stiftelsen overlevede - den gang!

I 1909 overgik ledelsen af Den Iuelske Stiftelse til klosterets bestyrelse. Bygningen var nu i meget dårlig stand, og man valgte at sælge ejendommen og i stedet bygge et nyt hus på Klostervang. Her var der bolig for en trængende enke og eventuelle børn helt frem til 1956.

Desværre blev stiftelsens økonomi stadig dårligere, og huset måtte sælges i 1956 for 46.000 kr. Beløbet blev brugt til et bolighjælpslegat til enker i overensstemmelse med hensigten i den oprindelige fundats.

Men heller ikke dette holder i længden. I dag er det svært at finde legatmodtagere, som opfylder betingelserne, og stiftelsens formue var i 2015 reduceret til under 150.000 kr. Renteafkastet er beskedent og administration, bankgebyrer, mm. vil snart opsluge hele formuen. For tre år siden fik bestyrelsen derfor Civilstyrelsens tilladelse til at opløse fonden over tre år.

Den allersidste legatudbetaling til en enke af Sofie Hedevig Juels slægt sker i juni måned i år, hvorefter Den Iuelske Stiftelses historie er endegyldig slut efter 256 år.

I parentes bemærket skulle man nok have beholdt huset, for i dag er Klostervang en af byens absolut dyreste adresser, hvor husene ofte går for tocifrede millionbeløb.

​